Så kan vi lægge låg på værktøjskassen igen....

Under sommertogtet sidste år - 2014 - opgav låget på værktøjskassen ævred - sådan cirka mens vi var ved at kaje råen mens det blæste lidt - så vidt vides. Kassen til værktøjet var / er så set ret sindrigt konstrueret - med udfoldelige sider - dobbelte svinglåg og fine beslag - Det har også holdt i en årrække - men sidste år blev det dog for meget for låget med alle disse smukke - måååske lidt for vægtige gaster, der skulle trampe på låget, når det skulle gå stærkt. Så det gik altså itu!! - flækkede - på godt dansk - og det gjorde begge sider af låget.

Det stod klart, at vi herefter havde en vinteropgave med at få lavet et nyt låg til kassen. Den opgave tog Lars R. (Toglars)! - Han kan noget med træ - også - udover at være et vandrende leksikon om tog og alt hvad tog angår - så kunne han også præstere et smukt helt låg i godt egetræ fra museets snedkeri - god og kraftig spejlhugget planke - stærk som det skal være på vort skib - blev til låg med med hul-sinker i samlinger i hjørnerne.

Så ville Peder Fynbo også give sit besyv med - for han mener, at der skal være et rigtig Helgo-logo på kassen. Derfor kom låget på rejse til Odense - hvor det har været under behandling af de gamle træskærerjern - og nu kan låget absolut kun høre til på Helge Ask.