Så er der gang i årets første større Helge-action:

Skib med en besætning af fuldbefarne skal til Suderoy på Færøerne.

 Helge Ask på vej til Færørne maj 2016

Helge Ask med besætning er gennem Vikingeskibsmuseet Roskilde er inviteret til at være midtpunkt i en 3-dages vikingefest i den lille by Hov på sydøen på Færøerne. Her skal Helge igen i vandet efter en længere rejse på vandet uden berøring med vandet - Vi skal repræsentere Roskildes rekonstruktioner og besætninger på bedst mulig vis og inspirere til et projekt man har på stedet, som går ud på at bygge et vikingeskib.

Det har været en hård omgang at få gennemført projektet. Tom på museet har stået for kommunikationen - men nu er vi på dagen, hvor Helge er læsset på en voldsom bådtransport, som kører til Hirtshals. Lørdag den 21. maj er der afgang til Thorshavn.

I Hirtshals læsses Helge på en færge, sammen med fire mand fra besætningen, som skal passe på skibet hele vejen over Thorshavn og helt ned til Hov på Suderoy.

Een ting er vi næsten sikre på. Der har ikke sejlet ret mange skibe i vikingetiden af nøjagtig samme type som Helge Ask i færøske farvande. Dette fordi Helge er "en lang smal cigar" i skroget og er følsomt som en jolle for kraftige vindstød. Ved mange færøske kyster er vinden "lumsk". Helge Ask er bygget til dansk "indenskærs" patruljesejlads - og klarer sig rigtig godt i danske farvande. Så det bliver en udfordring - og vi glæder os.

I færøske farvande er moderne lokale ro- og sejlbådkonstruktioner, stadig tæt i familie med klinkbyggede vikingeskibe i skrogfaconen naturligvis tilpasset håndtering under de vind-og vejrforhold, som hersker på stedet.visit om Suderoy kort

Helt ukendt med færøske både er vi dog ikke, idet vi har flere udgaver i Roskilde, som er i brug til flere formål, og som Helgebesætningen også har sejlet i.

Vi glæder os til at prøve kræfter med udfordringen - og vi vil lytte til de lokale sejlere - og der er rigtig mange - ALT hvad vi overhovedet kan..

Se flere billeder under vor menu BILLEDARKIV