Råsejlet er på ca. 48
m².
Et
råsejl,- kvadratisk, rektangulært eller trapezformet -, er symmetrisk om en
lodret akse. Det er foroven fæstnet til en rå med råbånd bundet med råbåndsknob.
På Helge er sejlet Retangulært og en lille smule højere end det er bredt.
Råbåndene bindes normalt temmelig løst om råen i midten af sejlet og mere stramt
ved sejlets sider, således at sejlet får bug, d.v.s. det poser eller buer.
Sejlet har en forside, som
vender fremad, og en bagside. Tovet, der sidder langs kanten kaldes ligtovet
eller blot liget, og det sidder på sejlets bagside! Man taler i øvrigt om
overlig eller rålig, underlig og sidelig. På sideliene er der indsplejsede øjer
til bugline og rebning, og i underliget er der indsplejset andre øjer til
prieren.
Midt på råen fastgøres
rakken, som er et krumt træstykke, der holder råen ind til masten; den skal
bindes til råen, således at den ligger ret løst om masten for ikke at gå i
bekneb ved sejlsætning. En dobbelt line (rakkenedhal ) fører op til rakken og
ned igen. Begge ender fastgøres til bjælken lige foran masten. Der hales i den
ene ende for at få sejlet ned, hvis
rakken går i bekneb, eller hvis sejlet blæser op, når sejlet skal bjærges
(sænkes ned).
I nogle rækker henover sejlet dels foroven dels forneden
sidder et antal liner kaldet rebsejsinger.
De bruges som navnet siger til rebning.
Benævnelserne på et råsejls to nederste
hjørner afhænger af om det pågældende hjørne er fastgjort forude, hvor det
benævnes hals eller halsbarm, og agterude, hvor det kaldes skøde eller
skødebarm. D.v.s. benævnelserne på de to nederste hjørner følger den aktuelle
placering ombord. I hvert af disse hjørner sidder en kraftig klode af træ.
Tovet, der er ført
igennem og med begge ender ført agterud, - den ene ende fæstnet med et øje
omkring en klampe -, er skødet. Det reb, der er fastgjort ovenover kloden med et
øje og ført forud og gennem et hul omgivet af en klampe i siden af båden, har
flere benævnelser: halstov, hals, smette eller fremskøde.
Ca. fra midten af
hvert sidelig udgår buglinen, som føres gennem en lille blok i forstaget, ned
til en lille varnagle i et bjælkeknæ op ad siden forude. Fra råens ender (rånokkene),
udgår braserne, der er ført agterud udenom vantene og sammenknobet (rundgående).
Fra midten af underliget udgår prieren eller midterskødet. Både prier og bugline
er fastgjort til sejlet med en hanefod, således at belastningen fordeles over
flere af de indsplejsede øjne i liget af sejlet.