Råsejlet er på ca. 48 m²
(billeder: Troels Nielsen - 2006)
Et råsejl,- kvadratisk, rektangulært eller trapezformet -, er symmetrisk om en lodret akse. Det er foroven fæstnet til en rå med råbånd bundet med råbåndsknob. På Helge er sejlet Retangulært og en lille smule højere end det er bredt. Råbåndene bindes normalt temmelig løst om råen i midten af sejlet og mere stramt ved sejlets sider, således at sejlet får bug, d.v.s. det poser eller buer.
Sejlet har en forside, som vender fremad, og en bagside. Tovet, der sidder langs kanten kaldes ligtovet eller blot liget, og det sidder på sejlets bagside! Man taler i øvrigt om overlig eller rålig, underlig og sidelig. På sideliene er der indsplejsede øjer til bugline og rebning, og i underliget er der indsplejset andre øjer til prieren.
Midt på råen fastgøres rakken, som er et krumt træstykke, der holder råen ind til masten; den skal bindes til råen, således at den ligger ret løst om masten for ikke at gå i bekneb ved sejlsætning. En dobbelt line (rakkenedhal ) fører op til rakken og ned igen. Begge ender fastgøres til bjælken lige foran masten. Der hales i den ene ende for at få sejlet ned, hvis rakken går i bekneb, eller hvis sejlet blæser op, når sejlet skal bjærges (sænkes ned).
I nogle rækker henover sejlet dels foroven dels forneden sidder et antal liner kaldet rebsejsinger. De bruges som navnet siger til rebning.
Benævnelserne på et råsejls to nederste hjørner afhænger af om det pågældende hjørne er fastgjort forude, hvor det benævnes hals eller halsbarm, og agterude, hvor det kaldes skøde eller skødebarm. D.v.s. benævnelserne på de to nederste hjørner følger den aktuelle placering ombord. I hvert af disse hjørner sidder en kraftig klode af træ.
Tovet, der er ført igennem og med begge ender ført agterud, - den ene ende fæstnet med et øje omkring en klampe -, er skødet. Det reb, der er fastgjort ovenover kloden med et øje og ført forud og gennem et hul omgivet af en klampe i siden af båden, har flere benævnelser: halstov, hals, smette eller fremskøde.
Ca. fra midten af hvert sidelig udgår buglinen, som føres gennem en lille blok i forstaget, ned til en lille varnagle i et bjælkeknæ op ad siden forude. Fra råens ender (rånokkene), udgår braserne, der er ført agterud udenom vantene og sammenknobet (rundgående) med råbåndsknob. Fra midten af underliget udgår prieren eller midtskødet. Både prier og bugline er fastgjort til sejlet med en hanefod, således at belastningen fordeles over flere af de indsplejsede øjer i liget af sejlet.