Helge Ask er lille krigsskib.

Med sine 17,5 meter i længden og kun 2,5 meter i bredden er det et typisk langskib. Skibet har 26 årer og størrelsen kan tyde på at det har været et "ledingsskib" altså en del af den tvangsudskrevne flåde som en herremand eller mindre bygd skulle stille med. Faktisk skulle et ledingsskib have mindst 26 årer - på vraget Skuldelev 5 er det vanskeligt med sikkerhed at afgøre om der er 12 eller 13 par årer, men netop regelen om mindst 13 par (som kendes fra lidt senere ag19 002norske lovtekster) gør det sandsynligt, at der netop har været 13 par årer. Besætningen har dermed ligget på ca. 30 mand, hvilket ikke levner meget plads til den enkelte.

Dybgangen er også meget beskeden, roret stikker ca. 1 meter, men kan vippes således at man f.eks. kan ro ind på 50-60 cm vanddybde. Herved er det ofte muligt at komme tørskoet i land selv fra åben sandstrand, hvilket naturligvis har været vigtigt i en tid hvor der kun var meget få anløbsbroer og havne anlæg.

Militært har det naturligvis også været en del af overraskelsesmomentet at et angreb med store styrker kunne landsættes, næsten, hvor som helst.

DR viking P1050616 med

 

 Foto Landgang fra DR optagelser til "Vikingerne kommer"

Skjoldene, som også kendes fra det berømte Bayeux tapet er lidt af et mysterium. Placeres skjoldene i skjoldremmen (som på ovenstående foto) sidder de nogenlunde fast og kan let gribes når men skal i land. Til gengæld kan man ikke ro, da skjoldene dækker årehullerne. Det hvilket virker urimeligt da det netop må formodes at være ved landgang (roning) at man har behov for at kunne dække sig. På tegningen tv. er skjoldene fastgjort uden på skjoldremmen, hvilket både er vanskeligt og upraktisk når man skal have skjoldet med i land. I Skuldelev 5 er ikke fundet skjolde, men der er nogle meter skjoldrem og det er temmelig tydeligt at remmen er fastgjort imellem årehullerne og ikke over disse, som man ellers ville forvente.

For os betyder den ringe dybgang at vi har adgang til lavvandede områder og øde kyster, hvor der ellers ikke er mulighed for at komme. Det er i øvrigt også lidt af en udfordring da moderne søkort ikke bekymrer sig om hvad der ligger inden for 2 meter kurven - ja mange steder, end ikke hvad der  sker inden for 4 meter kurven.

Skibet er et kombineret ro og sejlfartøj (dog ikke således at man ror med sejlet oppe, det er ren Asterix!). Selve skroget vejer kun omkring 1700 kg, dertil kommer ca. 750 kg stenballast, samt rigning og udstyr, i alt omkring 3 tons. Da en besætningen på små 30 mand med sejler tøj, søstøvler o.s.v. vejer omkring 2,6 tons, altså næsten det samme som skibet, er sejladsen helt afhængig af besætningens placering.

Det kvadratiske råsejl på 48 m2 er lidt højere end det er bredt. Foroven er det fastgjort til råen med råbåndene, som naturligvis er bundet med råbåndsknob. Sejles kan rebes (1 gang oppefra og 2 gange nedefra). Hvornår og hvor meget der skal rebes afhænger i høj grad af om vi har en fuldtallig besætning, og de gamle lovtekster slår da også fast at der skal sejles med fuldtallig besætning.

Forneden holdes det ene af sejlets hjørner fortil nede ved rælingen af halstovet.

Agter til, styrer skøderne sejlets modsatte hjørne, hjulpet af prieren, som også kaldes midtskødet som holder sejlet ned mod mastefoden.

bayeux tap skibe ifart

 

 

Scene fra Bayeux tapetet. På de to skibe tv. ses sejlads med skolde monteret, (på det første er årehullerne i øvrigt stadig synlige). Landgangen til højre er tydeligvis ikke helt tørskoet, men mændene kan dog nøjes med at kilte skørterne lidt op.

 

 

 

 

Gå til toppen